Enhedsdesignet er udviklet af Informationskontoret ved Aarhus Universitet. Formålet med designet er at give enheder ved universitetet mulighed for at anvende et ensartet, let genkendeligt og brugervenligt design uden at enhederne selv skal stå for vedligeholdelsen af designets tekniske del – den sørger Informationskontoret for.
Enhedsdesignet er pt. et tilbud til universitetets enheder. Det vil sige, at enheden selv kan vælge, om den vil anvende designet. Men vælger enheden at anvende det, skal visse enkle regler også overholdes. Således ligger layoutet fast på forhånd - og enheden skal derfor slet ikke tænke i formatering, når siden opbygges. Formateringen styres via stylesheets (typografiark), der ligger centralt på universitetets webserver.
Det er en forudsætning for at anvende enhedsdesignet, at enheden har fået tilsagn fra Informationskontoret. Det skyldes, at både, at vi ønsker at sikre os, at enheden kommer bedst muligt fra start når den begynder at opbygge sider i enhedsdesignet og at vi ønsker at kunne give den bedst mulige support fremover, hvorfor vi er nødt til at kende til alle de sammenhænge, designet anvendes i .
Designet er ikke så statisk, at der ikke kan komme tilføjelser eller tilpasninger til den enkelte enheds behov – men hvis, vil vi altid forsøge at lave en generelt anvendelig løsning først. Vi er altid åbne for forslag. Kontakt os!
På de underliggende sider til denne har vi lagt de nødvendige ressourcer for at komme i gang med at anvende designet. Læs i øvrigt Regler for anvendelse og FAQ – og husk at rette henvendelse til Informationskontoret, før du går i gang med at anvende designet.
Se eksempler på anvendelsen af enhedsdesignet på www.phys.au.dk, www.hum.au.dk/nordisk og på www.ps.au.dk - foruden selvfølgelig denne side!